Hvorfor vi endnu ikke er klar til at vende tilbage til Syrien

De fleste syriske flygtninge befinder sig i Mellemøsten, især i landene omkring Syrien. Hos Østerland har vi den store ære at arbejde tæt sammen med flere syriske kunsthåndværkere, der flygtede til Tyrkiet efter 2011. Helin er en af dem og arbejder fuldtid for Østerland og skaber fantastisk håndværk, der afspejler Syriens rige kulturarv. 

Syriens nylige befrielse fra Assad har allerede sat gang i diskussioner om muligheden for, at de millioner af syriske flygtninge, der lever udenfor Syrien, kan vende hjem. Men der er ingen bedre at spørge end syrerne selv, når det handler om, hvordan de føler, og hvordan de forestiller sig deres fremtid. 

Derfor spurgte vi vores egen Østerland-kunsthåndværker, Helin, om hendes tanker om at vende tilbage. Her er hendes svar, med hendes egne ord:  

At forlade sit hjem er aldrig let. Syrien er i mit hjerte hver eneste dag, men beslutningen om at vende tilbage er langt mere kompliceret end blot længslen efter det liv, vi efterlod. Der er ingen tvivl om, at vi var meget glade, da Syrien blev befriet fra Assad-regimet og Ba’ath-partiet. I et øjeblik følte vi, at vi kunne trække vejret igen, og for første gang i mange år tillod vi os selv at tænke på at tage hjem – at bo igen blandt vores familie og slægtninge. 

Men selv med det håb er der så mange bekymringer, der holder os tilbage. Som kurdere ved vi stadig ikke, hvad vores skæbne bliver, eller hvor situationen er på vej hen. Der er for mange frygter, for mange ubesvarede spørgsmål. 

Vores børn gør beslutningen endnu sværere. De er født her i Tyrkiet, hvor vi flygtede for at finde sikkerhed. De er vokset op her, har gået i skole her og har aldrig set Syrien. For dem føles tanken om at vende tilbage til et sted, de aldrig har kendt, umulig. At rive dem op med rode pludseligt ville være uretfærdigt – vi har brug for tid til at forberede dem, hjælpe dem med at forstå og tilpasse sig. Vi venter – ser – og håber, at vi en dag kan føle os trygge ved at vende tilbage. 

Når situationen stabiliserer sig, når der bliver indgået en aftale mellem kurderne og regeringen i Damaskus, når kampene stopper fuldstændigt, og livet vender tilbage til, hvad det var før… kun da vil vi overveje at tage tilbage. 

 Vi vil vende tilbage, når vi kan gøre det uden frygt eller tøven, når vi ved, at vores børn vil have en fremtid, og når vi kan opbygge et liv med værdighed. Indtil da er vi her – jeg arbejder hos Østerland, venter og drømmer om et Syrien, vi igen kan kalde for hjem.