Kairo undergår i disse år en markant forvandling. Metropolen er ved at blive spaltet i to parallelle virkeligheder, og lykkedes planen vil det for altid forandre en af verdens ældste og mest historiske byer. På denne tur besøger vi både det nye og det gamle Kairo for at forstå, hvordan det folkelige oprør i 2011 har revolutioneret Egyptens hovedstad, blot ikke på den måde som demonstranterne ønskede.

Vi begynder på Tahrir-pladsen i Kairos Downtown, som gennem årtier har været omdrejningspunktet for både regeringsmagt og folkets magt. Koloniherrer, moderne faraoer, politiske bevægelser og almindelige borgere har alle konkurreret om kontrollen med Downtown. I dag er bydelen imidlertid blevet et sted, som ingen hævder ejerskab over. Eliten har forladt det og slettet dets egne spor, mens de jævne borgere holder sig væk. Vi går gennem gaderne for at se, hvordan Downtowns historie bliver forsøget omskrevet, og vi hører nogle af de historier, som de nye renoveringer forsøger at dække over. Det er nemlig her, at man kan finde forklaringen på, hvorfor Tahrir-pladsen er blevet et sted som både de magtfulde og de magtesløse frygter.

Herfra tager vi til elitens nye by i ørkenen, hvor der for blot få år siden kun fandtes sten og sand. Her skal de rige og magtfulde efter planen kunne isolere sig fra det gamle Kairos inferno af mennesker, trafik, aFald, fattigdom og protester. De vil opføre deres eget Dubai, men med en Orwelsk karakter. Klinisk rent, hypermoderne og overvåget døgnet rundt fra alle vinkler. Vi går fra det ene Guinness rekordsættende bygningsværk til det næste, mens vi prøver at forstå, hvorfor det er nødvendigt for Egyptens nuværende hersker at bygge et nyt pompøst hovedsæde, ligesom nogle af fortidens faraoer og kaliffer også gjorde det. Det er her ude i ørkenen, at ikke bare Kairos fremtid, men hele Egyptens fremtid bliver afgjort. Det nuværende regime står og falder med dets nye by.

Gennem 1000 år var Kairos bankende hjerte dets islamiske bydel. På sit højdepunkt i Middelalderen var det islamiske Kairo den formentlig største og mest velhavende by i verden. Det gjorde det muligt for datidens herskere at bygge monumenter, der i størrelse og skønhed kan konkurrere med oldegyptens templer og grave. Denne storhedstid er for mange egyptere stadig et vigtigt referencepunkt, som vedbliver med at være aktuelt, mens faraoernes æra er mere fjern i både tid og tankesæt. Nogle ønsker ligefrem at genskabe det islamiske kalifat i dag. Men hvordan var livet egentlig i en islamisk stat?

På denne tur går vi ned af hovedstrøget i Islamisk Kairo og besøger moskeer, mausoleer, universiteter og badeanstalter for at få et indblik i livet i Middelalderen. Vi hører fortællinger om både sindssyge og filosofiske kaliFer, om en kløgtig og ambitiøs kvindelig sultan og om et krigerkorps, der gik fra at være slaver til at blive herskere.

Gennem historierne forsøger vi at forstå, hvordan kaliFerne og deres retslærde egentlig regerede, og om dette stemmer overens med det glorificerede billede af kalifatet, som nutidens islamister og jihadister har.

Vi tager også uden for bymurene og besøger de enorme islamiske gravpladser. De udgør en hel bydel, hvor de døde bor tæt op af de levende, som tjener til vejen og dagen på at passe på dem, der er gået bort. Vi ser hvordan de mange faraoniske traditioner i forbindelse med døden overlevede både kristendommens og islams indtog og endnu kan mærkes i dag. Mere end noget andet sted har duellen mellem den spirituelle tro og den dogmatiske religion spillet sig ud her på gravpladserne.

Vi slutter dagen af med et besøg i Kairos største park, hvorfra man har en fabelagtig udsigt over Islamisk Kairo.

I kaotiske Kairo er kreativitet en absolut nødvendighed. Uden den kan det være svært at klare sig gennem det forhindringsløb, som byen skaber for dets indbygger. Et af de bedste eksempler på dette er Kairos kunsthåndværkere. Under konstant pres fra alle sider finder de hele tiden nye måder at fortsætte deres hverv og holde liv i traditionerne. På denne tur tager vi rundt i byen og besøger nogle af dem.

Vi starter på et kunstcenter i udkanten af byen. Det er grundlagt af arkitekten Ramsis Wissa, som har spillet en afgørende rolle i at bevare og videreudvikle traditionel egyptiske byggemetoder. På hans kunstcenter er det den spontane, barnlige kreativitet han forsøger at beskytte. Wissa oplærer lokale fra de nærliggende landsbyer i at væve detaljerige vægtæpper ud fra fri fantasi og uden brug af nogle former for skitser.

Derefter tager vi til skraldefolkets by. Her har fattige mennesker gjort det til deres levevej at sortere og genbruge byens aFald, og de er ligeså dygtige til det som en dansk genbrugscentral. Op mod 90 procent af skraldet bliver omsat, og en del af det bliver forvandlet til kunsthåndværk. En lokal organisation har etableret værksteder, hvor frivillige kunstnere oplærer de lokale i at sy, folde, male og designe alt fra smykker og tæpper til tøjdyr og brugsgenstande.

Vi tager videre til teltmagernes gade i det islamiske kvarter, hvor man gennem århundreder levede af at fremstille mobile hjem til rejsende handelsmænd. Karavanernes tid er ovre, og nu fremstiller disse kunsthåndværkere i stedet pavilloner til bryllupper og andre lejligheder samt tekstiler til hjemmet. I deres design trækker de på alle Egyptens traditionelle motiver såvel islamiske som arabiske og faraoniske. Vi går videre til den store basar Khan al-Khalili, hvor billige kinesisk-producerede varer og kitschede souvenirs blander sig med traditionelt håndværk. Og til slut besøger vi nogle butikker, hvor kunsthåndværk fra hele landet ikke skal kæmpe om opmærksomheden, men får al den plads det fortjener.

Tid: Turene varer 6-7 timer

Pris: 1500 kr. pr. person, inklusiv transport, indgangsbilletter, frokost, te og kaffe

Booking: Reserver din tur ved at sende en mail til Rasmus: boegeskov@gmail.com