Kutnu – et stof med en lang historie

Kutnu – et stof med en lang historie

For nylig skrev The New York Times’ stilmagasin om kutnu og pegede på, at stoffet er i gang med at få en genopblomstring. Flere brands i Mellemøsten arbejder med det i dag, og det er der god grund til.
Kutnu stammer oprindeligt fra Syrien i 1600-tallet, hvor det blev vævet og brugt i osmanniske paladser. Senere rykkede produktionen til det nuværende Tyrkiet, hvor håndværket stadig findes i dag.
For os ligger det særlige i, at det i dag er vores syriske kunsthåndværkere i Istanbul og Kilis, der syr hvert eneste af vores produkter.

Sådan arbejder vi med kutnu

Vi samarbejder med et familieværksted i Gaziantep, som er blandt de ældste producenter af kutnu. Det er her, vi udvælger stof og mønstre, og vi har besøgt værkstedet flere gange.
Når stoffet er valgt, sendes det videre til Istanbul og Kilis, hvor vores samarbejdspartnere syr produkterne. Vi har blandt andet lavet pudebetræk, pouches, ornamenter og scrunchies i kutnu.

Vi bruger også resterne

Når vi producerer, er der altid stof til overs. Det bruger vi til smykkeposer, som vi sender vores smykker i. På den måde undgår vi plastikemballage og får mere ud af materialet. Samtidig giver det flere arbejdstimer til de kvinder, vi arbejder med.

Derfor vender vi tilbage til kutnu

Kutnu er et af de materialer, vi bliver ved med at arbejde med. For os er det en måde at arbejde på, som giver mening: at tage udgangspunkt i det håndværk, der allerede findes, samarbejde tæt med kunsthåndværkere og skabe produkter, der viser det Mellemøsten, vi selv er tæt på.