I marts 2021 startede Østerland produktion af smykker i Kabul, Afghanistan. Hensigten var at importere en masse smukke produkter til det globale marked og samtidig støtte og hylde afghanske håndværkere, hvis levebrød er afhængige af deres håndværk. Hvad Østerland ikke vidste, var den tumultariske rejse, disse produkter skulle igennem, før de ankom til Danmark, næsten ni måneder senere.
Vores produkter passerer grænsen mellem Afghanistan og Usbekistan
I august 2021 faldt hovedstaden i Afghanistan, Kabul, til Taliban. Dette førte til en usikker tid for det afghanske folk, inklusive dem, der var afhængige af eksportruterne ud af landet. Kargofly holdt op med at flyve ud af Kabul, grænserne blev overvåget, og søruter var ikke en mulighed, da Afghanistan er landfast. Det betød, at vores produkter sad fast i Kabul, langt fra Østerlands kunder.
Mens Østerland og så mange andre tålmodigt ventede på, at grænserne åbnede, blev der indgået et vigtigt partnerskab mellem Østerland og Warfair, en virksomhed etableret af Christian Friis Bach. Warfair har til formål at støtte lande, der er ramt af konflikt og skrøbelighed, ved for eksempel at sørge for transport af varer ud af disse lande. I november 2021, med Warfairs hjælp, blev vores produkter endelig pakket og læsset i en lastbil med krydderier og nødder, som Afghanistan har at byde på. Lastbilen skulle krydse den afghanske grænse til Usbekistan, og derfra skulle den mod Danmark. Hvilken vidunderlig nyhed efter mange måneders usikkerhed!
Det er fortsat svært at få produkter ud af Afghanistan. I et interview med Christan Friis Bach fortæller han os, at det er "dyrt, besværligt og risikabelt", hvilket afskrækker virksomheder fra at arbejde med afghanske håndværkere eller virksomheder. Men Warfair understreger også, at vi skal være villige til at tage denne risiko og være "stædige og modstandsdygtige" for "smukke, unikke og højkvalitets"-produkter, som vores smykker og herati glas, for at nå det globale marked. Han mener også, at det er vejen frem for mange lande, som for eksempel Afghanistan. Partnerskaber, som det mellem Warfair og Østerland, er afgørende for at fremme handelen med lande, der er afhængige af den indkomst og det arbejde, det genererer. Østerland er således fast besluttet på fortsat at producere smukt kunsthåndværk i Afghanistan, for at understøtte landets rige håndværkstradition og de familier, hvis levebrød er afhængige af deres håndværk.
Efter en lang rejse er vores smukke og unikke produkter nu til salg på Østerland og Warfairs webshops og er klar til at blive købt af bevidste kunder som dig.